Vedligeholdelse

Det er vigtigt du løbende vedlige holder dine vinduer og døre. Det er med vinduer og døre som alt andet, bedre at forebygge end at helbrede.
 
Rengøring af vinduer og døre udvendigt
Vinduer og døre bør på den udvendige side jævnligt vaskes af med vand, evt. tilsat autoshampoo. Afvaskningen giver et rent og ensartet indtryk af dine vinduer og døre.
 
Eftersyn af vinduer og døre
Vi anbefaler at du gennemgår dine vinduer og døre en gang om året, hvor du holder øje med følgende:
- at alle fuger omkring vinduer og døre er intakte
- at malingen er intakt og yder træet rimelig beskyttelse
- at alle oplukkelige rammer er justeret til korrekt frigang
- at alle bevægelige dele der går trægt er smurt med egnet
smøremiddel (se beskrivelse nedenfor)
- at glasisætningen er tæt og intakt overalt
 
Vedligeholdelse af overfladen (malingen)
Det kan helt sikket betale sig at vedligeholde dine vinduer og døre før overfladen er så nedslidt, at der skal iværksættes et større afrensningsarbejde med efterfølgende grundbehandling.
Intervallet for vedligeholdelse af malingen er afhængig af om vinduerne er beskyttet af et stort udhæng på huset, samt påvirkningen fra vind og vejr.
 
Vedligeholdelse af overfladen:
- løst siddende maling fjernes
- harpiks fjernes med sprit
- afvask med vand tilsat ammoniak eller grundrensemiddel
- blotlagt træ grundes med klar oliebaseret træ-beskyttelsesmiddel
- Strygning 1-2 gange med den ønskede nuance med f.eks. et af følgende produkter:
- Aquatop
- Træbeskyttelsesmiddel / Maling
- Olie-/alkydmaling
Når du maler vinduer og døre, må du ikke male
        gummilister, hængsler og beslag
 
Smøring og vedligeholdelse af beslag
Beslagenes bevægelige dele på dine vinduer og døre skal holdes let smurte. Du kan anvende en hvid syrefri vaseline eller syrefri olie (symaskineolie).
Intervallet for smøringen afhænger af brugen og den vejrmæssige påvirkning beslagene får.