Kombinationen af en effektiv produktion og direkte salg fra fabrikken, betyder, at det kun er prisen vi har sparet på. Produktkvaliteten er fuldt på højde med de dyrere vinduer og døre på det danske marked.
Garanti
Alle vores vinduer og døre leveres med 5 års produktgaranti
Testet og godkendt - Se altid efter CE mærket!
Vores vinduer og døre er CE testet og godkendt, samt testet af Teknologisk Institut. CE godkendelsen er den vigtigste når du handler døre og vinduer da det er det eneste uvildige testorgan der findes.
Flere vinduesfabrikanter lever i dag ikke op til CE mærkningen, hvorfor lovkravet er blevet udskudt til 2010.
Allerede i Januar 2008 blev vore produkter CE godkendte og betyder, at vores produkter er testet af et uvildigt institut.
Energi og miljøkrav
Vores vinduer og døre lever op til de nyeste energikrav og krav om u-værdier.
BR10 - nye krav til vinduer og døre - Sparvinduer opfylder kravene
Hvad betyder BR10 omkring vinduer og døre?
Det nye bygningsreglement BR10 stiller som noget nyt krav til, at du ved renovering bringer din ejendom op til en tidssvarende energimæssig standard.
Det nye udtryk som benyttes i BR10 hedder Eref.
Eref er et udtryk for vinduets samlede energibalance
Energibalancen, Eref, måles i kWh/m2 pr. år og er et udtryk for vinduets energieffektivitet udregnet efter en standardiseret formel for et referencevindue jvf. dansk standard og europæiske normer.
Hermed tages der både hensyn til vinduets varmetab og som noget nyt også den varme (solvarme), der kommer ind ad vinduet.
Vinduer må ikke have en Eref på mindre end -33 ifølge BR10
Udgangspunktet for beregningerne er producentens referencevindue på 1,23 x 1,48 m med 1 fl oplukkelig ramme forsynet med producentens standardrude.
For et vindue som f.eks. dannebrogsvindue, bondehusvindue eller andre typer gælder stadig kravet for referencevinduet.
Sparvinduers referencevindue (fyr) med vores standard rude har følgende værdier:
Eref: -26,84 kWh/m2
Gw: 0,61 (61%)
U-værdi hele vinduet: 1,30 W/m2k
Alle facadedøre og terassedøre overholder BR10 kravet til maksimal Uw-værdi på 1,65 ved ombygning, renovering og 1,8 ved nybygning.
Træet
Vores trævinduer er fremstillet af langsomt voksende skovfyr med et højt kerneindhold. Træet kan være helt eller delvist lamineret / fingersamlet. Det er den klassiske løsning til mange typer af boliger som samtidig er god til at modstå det danske klima.